Kort om leasing

Når du leaser en bil, ejer du ikke bilen. Du betaler du for at få lov til at bruge bilen. Leasing er imidlertid ikke bare leasing. Indenfor bilområdet findes der en række forskellige former for leasing, der er målrettet forskellige behov og ønsker.

Leasing giver dig fleksibilitet og frihed

Privatleasing er blevet mere populært i Danmark de senere år. Ifølge Motorstyrelsen er antallet af leasingaftaler steget 80 % fra 2015-2020. Andelen af private leasingaftaler er steget godt 10 procentpoint og er nu helt oppe på 41 %.

Fordele og ulemper ved leasing

FordeleUlemper
  • Du ved, hvad du skal betale hver måned
  • Planlagt service er typisk inkluderet
  • Fleksibelt, hvis du gerne vil skifte bil ofte
  • Du har ikke ansvar for bilens værditab
  • Du ejer ikke bilen
  • Det kan være dyrt, hvis du kører flere km, end du har angivet i aftalen
  • Du kan ikke forhandle rabatter, ekstraudstyr mv. - eller lade din brugte bil indgå i handlen

Du ejer ikke bilen - du betaler for brugsretten

Den mest markante forskel på billån og leasing er, at når du leaser, så ejer du ikke bilen og har dermed heller ikke ansvar for bilens værditab mv. Du betaler et fast månedligt beløb for brugsretten til bilen i en aftalt periode. Leasing minder derfor meget om at leje eller låne en bil.

Privatleasing giver dig øget fleksibilitet, idet du ikke er bundet af bilen, når leasingaftalen slutter. Du hæfter ikke for bilens restværdi og skal derfor heller ikke tage stilling til, hvad der skal ske med bilen, når den aftalte leasingperiode er slut.

Du kan skifte bil hvert år, hvis du vil

Derfor kan du nemt og uden at løbe en økonomisk risiko skifte bil ofte. Som udgangspunkt kan du opsige din aftale efter blot 11 måneder med en måneds varsel, men den typiske leasingperiode er på 3 år. Når du leverer bilen tilbage, kan du i praksis lease og køre hjem i en spritny bilmodel. Dermed kan du let holde dig up-to-date med den nyeste teknologi fx inden for el- og hybridbiler, ligesom du sikrer, at din bil altid passer til dit aktuelle behov for plads, komfort, rækkevidde, udstyr, mv.

Overblik: forskellige former for leasing

Herunder kan du se, hvilke former for leasing vi tilbyder:

Privatleasing

Fakta:

  • Fast månedlig ydelse
  • Brugsret, planlagt service og forsikringer er inkluderet
  • Leasingperiode ned til 12 mdr.
  • Bilen leveres retur, når aftalen udløber

Vær opmærksom på:

  • El, brændstof, reparationer og tillægsforsikringer er ikke inkluderet. Det skal du betale for udover den månedlige leasingydelse

Flexleasing og korttidsleasing

Fakta:

  • Fast månedlig ydelse
  • Leasingperiode ned til 3 mdr.
  • Du skal anvise en køber, når aftalen udløber - eller selv købe bilen til den aftalte restværdi

Vær opmærksom på

  • Den månedlige ydelse er typisk højere end ved privatleasing
  • El, brændstof, service, reparationer og forsikringer er ikke inkluderet. Det skal du betale for udover den månedlige leasingydelse

Leasing og forsikring - hvad er standard?

Uanset om du ejer eller leaser din bil, udgør forsikring en stor del af dit samlede bilbudget. Forsikring er typisk ikke inkluderet i standard-leasingaftalen, men de fleste forhandlere tilbyder for det meste en forsikring, som du kan tilkøbe på attraktive vilkår.

Vi anbefaler imidlertid, at du også får et tilbud fra dit eget forsikringsselskab, som du kan sammenligne med forhandlerens tilbud. Dit forsikringsselskab har den trumf i ærmet, at de kan betragte dine samlede forsikringer under et, og derfor kan de ofte tilbyde særligt attraktive vilkår.

Det er altid en god idé at indhente tilbud fra flere forskellige forsikringsselskaber. Vi samarbejder med TopDanmark, og du kan let og enkelt indhente et tilbud på bilforsikring online.