Bliv godt kørende med privatleasing, og slip for bekymringerne ved at eje en bil
Billeasing er ikke udelukkende forbeholdt folk med firmabil. Privatleasing bliver mere og mere udbredt. Ifølge Motorstyrelsen er antallet af leasingaftaler steget 80 % fra 2015-2020 og samtidig er andelen af private leasingaftaler steget godt 10 procentpoint og er nu på 41 %.
Sådan fungerer privat billeasing
Når du har besluttet dig for hvilken bil du ønsker at lease, kontakter du en forhandler. Forhandleren udarbejder leasingaftalen ud fra dine ønsker til ekstraudstyr samt det antal kilometer du ønsker at køre i leasingperioden, så du kan se, hvad din månedlige leasingydelse bliver. Du kan herefter afslutte handlen med forhandleren, og du skal blot hente dine nye bil, når den er klar.
Ønsker du at lease en elbil, får du også brug for en ladestander og et ladeabonnement. Forhandlerne har typisk indgået aftaler med leverandører, så du kan få opsat en ladestander som del af leasingaftalen samt et abonnement, du både kan bruge hjemme og på farten.
Vi har forhandlet særligt gode priser på Honda, Mazda, Suzuki, Tesla og Aiways, herunder tillægsydelser, fx ekstra forsikring ved returnering af bilen, som du kan tilvælge.